Der er fire hovedaspekter af potentielle konsekvenser af arbejdsafhængighed:

• individ (f.eks. død, inklusive selvmord, psykiske og fysiske helbredsproblemer, herunder udbrændthed, lavere livskvalitet, lavere lykke)
• sociale (f.eks. familieproblemer, adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer hos børn af forældre, der er afhængige af arbejde, konflikter med kolleger, ineffektiv ledelse på arbejdet af ledere, der er afhængige af arbejde, konsekvenser af døden for en person, der er afhængig af arbejdet)
• modtagere af arbejde (f.eks. dårlig kvalitet af arbejdet, fejl på arbejdet, såsom lægefejl fra læger, der er afhængige af arbejde og udbrændthed)
• økonomisk (f.eks. sundhedsudgifter, nedsat produktivitet) 

De fleste af de tilgængelige data er af korrelationskarakter og viser sammenhænge mellem arbejdsafhængighed og potentielle negative konsekvenser. Men få prospektive eller longitudinelle undersøgelser tyder på en tilfældig rolle af arbejdsafhængighed i funktionelle svækkelser. Disse er understøttet af casestudier og klinisk litteratur vedr terapeutiske interventioner blandt personer afhængige af arbejde, herunder rapporter fra kliniske arbejdsmedicinske indstillinger. Ikke desto mindre er flere prospektive epidemiologiske undersøgelser i stor skala nødvendige for at fastslå, i hvilket omfang arbejdsafhængighed bidrager til negative konsekvenser. Desuden mangler der systematiske undersøgelser af de økonomiske omkostninger ved arbejdsafhængighed. De fleste data er indirekte og kommer fra estimater af omkostninger ved høj arbejdsbyrde, såvel som arbejdsrelateret stress, depression eller udbrændthed eller estimater af sundhedsomkostninger ved obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse.

INDIVIDUELLE KONSEKVENSER

SOCIALE KONSEKVENSER

MODTAGERE AF ARBEJDE

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

De fleste data om de potentielle økonomiske omkostninger ved arbejdsafhængighed er indirekte og kommer fra estimater af omkostninger ved høj arbejdsbyrde, såvel som arbejdsrelateret stress, depression eller udbrændthed eller skøn over sundhedsomkostninger ved obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse (OCPD). De rimelige bruttovurderinger kan foretages på grundlag af de etablerede fakta:

• høj arbejdsbelastning og arbejdsbetinget stress er risikofaktorer for fysiske og psykiske helbredsproblemer
• udbrændthed er forbundet med dårligere helbred
• arbejdsafhængighed er strengt forbundet med høj arbejdsbelastning, arbejdsbetinget stress og udbrændthed
• OCPD er forbundet med arbejdsbetinget stress, udbrændthed og depression
• OCPD er tæt forbundet med arbejdsafhængighed

Derfor en følgende general sammenhæng mellem arbejdsafhængighed og global sygdomsbyrde sammen med dets samfundsøkonomiske omkostninger kan forventes:

arbejdsafhængighed => høj arbejdsbelastning og arbejdsbetinget stress => helbredsmæssige konsekvenser/socioøkonomiske omkostninger

Når OCDP's rolle som risikofaktor for arbejdsafhængighed og udbrændthedsrollen som følge af dårligt styret stress på arbejdet medregnes, kan årsagskæden være:

OCPD => arbejdsafhængighed => høj arbejdsbelastning og arbejdsbetinget stress => udbrændthed => sundhedsmæssige konsekvenser/socioøkonomiske omkostninger

I øjeblikket kræver forholdet mellem OCPD og arbejdsafhængighed og deres bidrag til negative konsekvenser flere undersøgelser. Også sammenhængen mellem udbrændthed og dårligt helbred trænger til mere afklaring. 

Ikke desto mindre kan det på baggrund af disse antagelser og de tilgængelige data forventes, at arbejdsafhængighed er en væsentlig kilde til socioøkonomiske omkostninger i de industrialiserede lande på grund af: 

• helbredsrelateret fravær på arbejdet,
• sundhedsudgifter,
• nedsat produktivitet.

Depression tilskrives arbejdsbetinget stress

Depression er blandt de mest almindelige årsager til arbejdshandicap i industrialiserede lande.

De nuværende anslåede omkostninger ved depression relateret til stress på arbejdspladsen i Den Europæiske Union er 617 milliarder euro årligt, hvilket er mere end bruttonationalproduktet (BNP) i de fleste europæiske lande. 

Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse

Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse (OCPD; DSM-klassifikation) eller anankastisk personlighedsforstyrrelse (APD; ICD-klassifikation) er den mest udbredte personlighedsforstyrrelse blandt den generelle befolkning (3%-8%) og ambulante grupper. OCPD/APD er blevet identificeret som producerende højeste økonomiske byrde blandt personlighedsforstyrrelser i form af direkte medicinske omkostninger og produktivitetstab, hvilket endda overstiger omkostningerne ved borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Endvidere patienter med personlighedsforstyrrelser har mere omfattende historie af psykiatrisk ambulant, indlagt og psykofarmakologisk behandling end sammenligner patienter med en svær depressiv lidelse.

En finsk undersøgelse viste, at 50% af mænd og 28% af kvinder med første-episode depression blandt beskæftigede personer rekrutteret fra bedriftssundhedsafdelinger blev diagnosticeret med OCPD/APD. Dette er i overensstemmelse med de rapporterede effektstørrelser for forholdet mellem OCPD/APD og udbrændthed. 

Hjerte-kar-sygdomme og andre sundhedsproblemer

Neuropsykiatriske lidelser og ikke-smitsomme sygdomme som hjerte-kar-sygdomme (CVD) og diabetes er blandt de hovedårsagerne til den globale sygdomsbyrde. Deres samlede omkostninger relateret til arbejdsstress er mere end alarmerende, hvor den næstdyreste kategori er CVD.