Definitions & Symptoms – Work Addiction

Definition og symptomer

I øjeblikket arbejder forskere på at udvikle en bredt anerkendt definition af arbejdsafhængighed som en adfærdsafhængig afhængighed. En sådan definition, der beskriver afgørende symptomer på arbejdsafhængighed, kan være nyttig til at udvikle officielle kriterier for diagnosticering af denne problematiske adfærd.

Indtil videre er flere diagnostiske symptomer på arbejdsafhængighed defineret inden for kliniske rammer blevet undersøgt videnskabeligt. Resultaterne af undersøgelserne understøtter forestillingen om, at disse er gyldige kriterier for at anerkende arbejdsafhængighed:

Du tænker konstant på dit arbejde, eller du planlægger dit arbejde hele tiden, eller du tænker på, hvordan du kan frigøre mere tid til arbejdet.
Du bruger meget mere tid på at arbejde end først tiltænkt, eller du føler dig tvunget til at gøre mere og mere og arbejde mere og mere.
Du arbejder for at mindske skyldfølelser, angst, hjælpeløshed og depression, eller du arbejder på at glemme dine personlige problemer.
Du er blevet bedt af andre om at skære ned på arbejdet uden at lytte til dem eller dig uden held forsøgt at reducere mængden af arbejdstid.
Du bliver stresset, hvis du får forbud mod at arbejde.
Du prioriterer arbejde frem for hobbyer, fritidsaktiviteter og motion.
Du arbejder så meget, at det har påvirket dit helbred eller din søvn negativt.

Det er vigtigt, at disse ikke skal behandles isoleret, hvilket betyder, at enkeltsymptom ikke betyder, at du er afhængig. Men hvis du erkender, at få eller alle symptomerne opstår, kan det betyde, at du er i risiko for arbejdsafhængighed, eller du er afhængig af arbejde.

DEFINITION

En foreløbig definition af arbejdsafhængighed som adfærdsafhængighed blev foreslået. Denne definition tager højde for almindelige elementer i definitioner af afhængighed og er kongruent med de fleste af de foreslåede og bredt anerkendte definitioner af en adfærdsafhængig afhængighed til dato (Grant, Potenza, Weinstein, & Gorelick, 2010; Griffiths, 1996, 2005; Holden, 2001 ; Karderfelt-Winther et al., 2017). Disse fælles elementer er:

engagement i adfærden for at opnå appetitlige effekter (f.eks. smertereduktion, affektforstærkning, ophidselsesmanipulation og/eller fantasi),
total optagethed af adfærden,
tab af kontrol, og
lider under negative konsekvenser.

Disse elementer er også i høj grad kongruente med de fleste af de eksisterende definitioner af arbejdsafhængighed, som omfatter elementerne af optagethed af arbejde/tvang eller afhængighed af arbejde, og negative konsekvenser af overdreven arbejde (Andreassen & Pallesen, 2016; Fassel, 1992). ; Griffiths, 2011; Oates, 1971; Robinson, 2014, Schaufeli, Taris, & Bakker, 2006; Spence & Robbins, 1992; Taris, Schaufeli, & Verhoeven, 2005; for en oversigt, se Andreassen, 2014; Murray, 2012; Sussman, 2012).

Derfor defineres arbejdsafhængighed på følgende måde:

Del A (generel definition)

Arbejdsafhængighed er karakteriseret ved:

-en tvang til at arbejde og optagethed af arbejdsaktiviteter
fører til en væsentlig skade og nød af funktionsnedsættende karakter til den enkelte og/eller andre væsentligt relevante relationer (venner og familie).

Adfærden er karakteriseret ved:

det tab af kontrol over arbejdsaktiviteten og
vedvarer over en betydelig periode.

Denne problematiske arbejdsrelateret adfærd kan have varierende intensitet fra mild til svær.

Del B (komplementære specifikke symptomer)

Tab af kontrol over arbejdsaktiviteten involverer:

arbejder mere end planlagt, på trods af den negative konsekvens og/eller
mislykkede forsøg på at reducere aktiviteten og/eller
progressiv stigning i tid brugt på arbejde.

Abstinenssymptomer (herunder irritabilitet, negative følelser, søvnproblemer osv.) er:

hyppigt, hvis den planlagte/ønskede arbejdsmængde hindres eller
opstår, når der gøres forsøg på at reducere arbejdsmængden.

Arbejdsaktiviteten tjener ofte til at reducere negative følelser og/eller undgå interpersonelle og/eller intrapersonlige konflikter.

DIAGNOSTISKE OVERVEJELSER

For at løse problemet med forskellige niveauer af problematisk adfærd kunne underklasser af mild, moderat og svær arbejdsafhængighed bruges analogt med de aktuelt anvendte diagnostiske kriterier for alkoholmisbrug (American Psychiatric Association [APA], 2013). Fordele og ulemper ved denne tilgang bør tages i betragtning (Babor & Caetano, 2008; Hasin, 2012; O'Brien, 2011; Wakefield, 2015).

Når det drejer sig om tab af kontrol, som er grundlæggende for alle afhængigheder, skal der udvises særlig omhu for at skelne mellem behovet for kontrol udført i forhold til selve udførelsen af arbejdet, som er karakteristisk for mange arbejdsmisbrugere, og tabet af kontrol over graden af involvering i arbejdet og væsentligt nedsat evne til at kontrollere andre aspekter af deres daglige liv (se Griffiths, 2013). I en vis forstand er det en dysfunktionel afvejning mellem at øge kontrollen over arbejdet og at miste den over alle andre aspekter af livet. Det ligner til en vis grad den, der f.eks. er observeret ved anorexia nervosa, i hvilket tilfælde en person gør en stor indsats for at kontrollere fødeindtagelsen og samtidig lider betydelige helbredsmæssige konsekvenser og kan opleve problemer på mange andre områder. liv.

Dette tab af kontrol over arbejdsaktivitet kan afspejles i mislykkede forsøg på at reducere adfærden. Det skal dog tages i betragtning, at afhængighed er stærkt forbundet med benægtelse, og de fleste af dem, der har brug for hjælp, erkender aldrig dette faktum eller forsøger ikke at reducere adfærden (Goldstein et al., 2009).